Fra januar 2002 trådte en ny museumslov i kraft. Loven har betydning for alle, der skal foretage
jord- eller anlægsarbejde idet bygherre eller skadesvolder nu selv skal finansiere en eventuel
arkæologisk udgravning på arealet. Dette gælder dog ikke. hvis kulturlevn dukker op ved almindeligt
landbrugs- elle skovbrugsarbejde.

Har du planer om at bygge eller råstofudvinde eller driver du landbrug og/eller skovbrug, kan du læse mere
om bestemmelserne nedenfor:

Byggeri og anlægsbyggeri:

I forbindelse med bygge- og anlægsvirksomhed skal kommunen allerede i høringsfasen i forbindelse med
kommunalplaner, lokalplaner m.m. og senest i forbindelse med udstedelsen af byggetilladelse inddrage
museet. Museet kan så foretage en arkivalsk kontrol og dermed sikre, at der tages hensyn til forekomsten
af fortidsminder i den videre planlægning.  Bygherren kan også selv forud for byggeriet anmode museet
om en udtalelse om mulige fortidsminder på arealet. Museets udtalelse baseres i første omgang på arkivalsk kontrol
og vil indeholde en vurdering af risikoen for ødelæggelse af væsentlige fortidsminder på arealet. 
 Finder museet at arkivalsk kontrol ikke giver rimelig baggrund for en sådan vurdering, skal sagen
forelægges Kulturarvsstyrelsen, som på baggrund af museets indstilling og budget vurderer behovet
for en arkæologisk orundersøgelse. Museet har fire uger til at udarbejde en besvarelse, - ved større
forundersøgelser seks uger.  Er det samlede planareal under 5000 kvadratmeter, afholder museet
udgiften til  arkivalsk kontrol og forundersøgelse. Ved gennemførelse af en større forundersøgelse eller
hvis byggegrunden befinder sig i en middelalderlig bykerne afholdes udgiften af bygherren. 
 En arkæologisk forundersøgelse er frivillig og forudsætter bygherres accept. Men udtalelsen
og tilbudet om forundersøgelse giver bygherren mulighed for at tilrettelægge det videre
anlægsarbejdet. Viser forundersøgelsen, at der er fortidsminder på arealet skal det igen vurderes,
om det er  nødvendigt al lave en egentlig udgravning. Er der kun registreret fortidsminder på en mindre
del af området, kan man vælge at ændre eller flytte projektet, så disse ikke berøres eller berøres mindst muligt.
Derved vil udgifter og risiko for forsinkelse af  anlægsarbejdet mindskes.  Har museet i en udtalelse eller efter en
forundersøgelse sagt god for, at der kan bygges på det berørte areal, og der  alligevel dukker fortidsminder op,
er det museet eller Kulturarvsstyrelsen, der betaler  for de nødvendige undersøgelser.  En forundersøgelse eller
udtalelse er således bygherres forsikring mod uforudsete udgifter til  arkæologiske undersøgelser.
Vælger man ikke at tage imod tilbud om forundersøgelse, og der i forbindelse med anlægsarbejdet findes spor af 
fortidsminder, skal arbejdet øjeblikkeligt indstilles og museet kontaktes.  

Råstofudvinding:

I forbindelse med råstofindvinding anbefales det at få foretaget en forundersøgelse på det
berørte areal, så risikoen for at støde på hidtil ukendte fortidsminder under råstofindvindingen
mindskes. Forundersøgelse og eventuel udgravning betales af råstofindvinderen. 
 Undlader man at få foretaget en forundersøgelse, og der under indvindingen dukker arkæologiske
levn op, skal arbejdet indstilles og museet kontaktes. Udgifter til undersøgelse og tab som følge
af indstilling af indvindingen afholdes af råstofindvinderen.  Har museet på baggrund af en forundersøgelse
erklæret arealet fri for fortidsminder, og der under indvindingen alligevel dukker fortidsminder op, bliver den
efterfølgende udgravning betalt af Kulturarvsstyrelsen. At få foretaget en forundersøgelse kan således
være en forsikring mod uforudsete udgifter. 
 I forbindelse med større forundersøgelser og egentlige udgravninger er der etableret en tilskudsordning.
Denne administreres af Kulturarvsstyrelsen.

Landbrug og skovdrift:

Den nye museumslov rummer ikke store ændringer i forhold til landbrug og skovdrift.
Støder man på fortidsminder under den normale og uændrede drift, skal man kontakte museet.
Udgifterne til den efterfølgende arkæologiske undersøgelse påhviler ikke lodsejeren.  
Som lodsejer kan man opnå erstatning for tab af afgrøde som følge af en arkæologisk udgravning.  
Som skovrejser har man ingen udgifter til forundersøgelse af det berørte areal. En efterfølgende
arkæologisk udgravning kan dog kræves delvist finansieret af lodsejer  (max. 5 % af anlægsomkostningerne),
og man kan blive bedt om at friholde visse områder for dybdepløjning. Ved bygge- og anlægsarbejde,
f.eks. ved bygning af stalde, gælder de almindelige regler for byggeri- og anlægsvirksomhed, se derfor under
dette afsnit. Ved ændring af jordbehandlingen fra f.eks. almindelig pløjning til dybdepløjning anbefales det at,
man kontakter museet og anmoder om en udtalelse og eventuel forundersøgelse.
Kulturlevnene fremkommer oftest umiddelbart under dyrkningslaget, og pløjning dybere end det ”normale”
vil således være meget ødelæggende for fortidsminder i jorden.

Man kan også læse Kulturministeriets pjece fra 2003: "Sikring af fortidsminder - Nye regler i museumsloven
for finansiering af arkæologiske udgravninger i forbindelse med jordarbejder".
Information på nettet: Forud for jordkøb, byggeri og andet jordarbejde kan man med fordel besøge
www.kuas.dk . På www.dkonline.dk kan man selv hente information om kendte, væsentlige fortidsminder
i Danmark og på www.kulturarvsarealer.dk kan man se beliggenheden og udbredelsen af særligt bevaringsværdige
kulturarealer i Danmark. På www.retsinfo.dk kan man se hele museumsloven.