| Genbrugsguld eller gravrøveri |
|
|
|
|
Hvad gravrøverne overså i en fyrstegrav fra Nøvling.
Omkring kr. fødsel blev en høvding begravet på en banke på sydsiden af Nøvling Holm, smukt placeret over Herningsholm Å og ikke mange meter fra bopladsen. Gravstedet var klart en høvdingegrav værdig, og graven blev da også centrum for begravelser i de næste 4-500 år - eller længere endnu, idet man i den tidlige middelalder bygger en kirke på Nøvling Holm. Der blev heller ikke sparet på noget. Graven var enorm. Kisten var 2,5 m lang, 1,3 m bred og 90 cm høj. Den var pakket med tusindvis af marksten og efter begravelsen blev den dækket af et tykt lag af sten, og der blev sandsynligvis lavet en lille gravhøj, som markerede stedet. Det har dog ikke sikret gravfreden, kort tid efter, altså inden graven er sunket sammen, gravede et hold gravrøvere en tunnel ned gennem stenpakningen, ned til kistens vestende, hvor de brød kistelåget op og tog for sig af retterne. At grave sig ned gennem sådan en stenpakning har været et større arbejde, men det har helt sikkert kunnet betale sig. Det ved vi, for 2000 år senere prøvede vi at gøre dem kunsten efter og fik kun fat i det de havde overset. Tilbage i graven var nemlig ”kun” det de ikke fik med. Det var en håndfuld lerkar, der stod i gravens østende længst væk fra plyndringshullet, og så i kanten af hullet to sølvnåle. De havde nok taget nålene med hvis de havde set dem, men placeringen i kanten af hullet tyder på, at de har siddet i den dødes dragt som har været trukket op gennem hullet, og det har sikkert både været ulækkert og mørkt, så de blev altså overset og efterladt til os. De gav en ide om alt det, vi ikke fandt. Nåle af denne type var langt fra hver mands eje, og når de fandtes i graven har der sikkert også været en guldfingerring, våben - et skjold og et spyd og måske ligefrem et sværd - bronzesporer, en stor jernsaks, fade og kasseroller af bronze importeret fra romerriget, smykker af sølv, bronze og måske ligefrem guld, alt sammen kunsthåndværk af højeste kvalitet. Det er standard udstyr for en jernalderhøvding. Men tilbage var der altså to sølvnåle og et spørgsmål: Hvordan kunne de slippe af sted med det? Graven lå jo lige op af bopladsen og hundene må have skabt sig. Kunne man ligefrem forestille sig at plyndringen er sket i fuld forståelse med de efterladte, ja at de selv har gjort det. En helt tilsvarende historie kan vi fortælle fra Tjørring, så der har enten huseret en flok ekstremt frygtløse gravrøvere, eller også har det været anset for helt i orden at genbruge disse yderst værdifulde genstande efter et passende stykke tid. Trykt i Herning Folkeblad den 1. december 2007 |
| Senest opdateret: Fredag, 06. august 2010 13:40 |



Når Herning Museums arkæologer går i gang med at undersøge en stor grav fra tiden omkring kr. fødsel, er det altid i spændt forventning om at der nok skal være ”noget” at komme efter. På det tidspunkt bliver der som regel ikke sparet på gravgaverne. Men i flere tilfælde må vi indse, at vi kommer 2000 år for sent.