En gang i starten af vikingetiden blev en kvinde begravet i en simpel plankekiste. Kvindens grav ligger imellem 65 andre grave, som Herning Museum udgravede i foråret, på en lille forhøjning i landskabet, midt mellem de to landsbyer Ejstrup og Holm, som nu er blevet til Ejstrupholm.

I kvindens grav fandtes et lille spænde af bronze. Det havde sandsynligvis holdt halsudskæringen lukket på hendes særk, for det lå ved hendes hals, helt oppe ved kæben. Faktisk lå det så tæt på kvindens underkæbe, at metal-salte fra spændet havde medvirket til at bevare hendes tænder og dele af kæbeknoglen.

Ved første øjekast så det lille spænde ikke ud af meget, men efter en afrensning viste det sig, at spændet var fint dekoreret med et sammenflettet mønster, og at det havde været belagt med guld. 

På bagsiden af spændet sad en nål, og der var små rester af kvindens tøj bevaret. Det lille spænde blev vendt og drejet mange gange og til sidst begyndte det indvik-lede mønster at give mening.

Der var et øje. Ja, ved nærmere eftersyn var der faktisk tre. Da øjnene først var fundet, var det let at følge konturerne af tre små dyr, der snoede sig rundt om hinanden på det lille, runde spænde, der kun er ca. 2 cm. i diameter.

Dyr er et meget udbredt motiv i kunsten fra yngre jernalder og vikingetid. De ses ikke kun på smykker, men også på så forskellige baggrunde som tekstiler, runesten, skibe, vogne og bygninger.

Dyreornamentikken er en uvurderlig hjælp for arkæologerne, når genstande og deres omgivelser skal dateres.

Moden har nemlig været lige så omskiftelig i oldtiden, som den er i dag. Så de små dyr på spændet fra Ejstrupholm kan give os et værdifuldt fingerpeg om, hvornår kvinden i graven har levet.

Dyrene på spændet ligner de motiver man ofte ser omkring år 800. Det vil sige, at spændet er fremstillet lige på overgangen fra yngre jernalder til vikingetid.

Andre fund fra gravpladsen tyder dog på, at kvinden er blevet begravet lidt senere, nemlig i sidste halvdel af 800-tallet.

Måske har det lille smykke været et arvestykke?

Eller måske har kvinden fået det i sin ungdom og beholdt det i mange år.

Trykt i Herning Folkeblad den 11. oktober 2008