| Pressemeddelelser |
|
|
|
| Skrevet af |
| Tirsdag, 01. juni 2010 10:11 |
|
Arkæologisk busudflugt til Djursland Søndag den 5. september 2010 kl. 9.00-ca. 21.00. På turen ser vi på fortidsminder fra stenalderen og besøger Grenaa Museum
Program: Kl. 9.00 afgang fra Herning Museum med kurs mod øst. Undervejs serveres kaffe/te med rundstykke. Første stop er ved de enestående anlæg ved Tustrup på nordlige Djursland, hvor vi ser to runddysser, en jættestue og rester af et kultanlæg. Herfra køres til Grenå, hvor vi spiser frokost og ser museet, som blandt andet rummer en grav fra jægerstenalderen, fund fra køkkenmøddinger (skaldynger) og jættestuer samt meget andet. Herfra går turen vestpå gennem Kolindsund, hvor der langs med de gamle kystskrænter er mange bopladser fra stenalderen, blandt andet ved Fannerup. Ved Nødager ser vi på to runddysser og en langdysse og kommer derefter forbi den tidligere Korup Sø og Barkær-pladsen og hører om nye fund. Barkær var først tolket som langhuse, men forklares i dag som rester af langhøje. Undervejs er der eftermiddagskaffe/te. Vi kører sydpå og kommer ud på Mols. Her besøges Stabelhøje, hvorfra udsigten er fantastisk, og vi når til Poskær Stenhus, som er en af landets flotteste runddysser. I stenalderen var flint et vigtigt råmateriale, og ved Egens Vig stopper vi for at finde flint i strandkanten. Aftensmaden indtager vi i Møllerens Hus i Ugelbølle. Undervejs fortælles om andre arkæologiske fundsteder, som vi passerer. På sidste del af turen deltager museumsinspektør Esben Kannegaard fra Ebeltoft Museum som guide. På turen besøger vi blandt andet nogle af de fortidsminder, som har været omtalt i museets foredragsserie om Danmarks Oldtid. Mødested: Herning Museum, Museumsgade 32, 7400 Herning. Pris: Kr. 650,00 for medlemmer af museumsforeningen. Kr. 700,00 for ikke-medlemmer.
|
| Senest opdateret: Onsdag, 01. september 2010 09:51 |



