Få hjælp til din tandlægeskræk

Med den rette hjælp kan du slippe helt af med din tandlægeskræk, men det kan være svært uden den rette hjælp. Først og fremmest skal du finde en tandlæge, som forstår alvoren af tandlægeskræk og tager denne seriøs.

Det er der heldigvis mange gode tandlæger der gør, men det er ikke alle. Så brug lidt tid på at finde den rette tandlæge, som du har fuld tillid til. Det er nemlig alfa og omega, når du gerne vil af med din tandlægeskræk.

En sådan tandlæge kan være med til at starte en positiv cirkel, hvor du ligeså stille bliver mere og mere tryg ved tandlægen. Og når du hele tiden ved, at dine grænser bliver respekteret og tandlægen har forstand på din lidelse, så begynder du også at slappe mere og mere af.

En psykolog kan hjælpe på din tandlægeskræk

Nogle af de klinikker, som har mest fokus på tandlægeskræk har også psykologer tilknyttet. En psykolog kan nemlig være med til at fjerne skrækken via samtaleterapi, og på den måde kan du lære at slappe af til tandlægen.

Psykologer er generelt dygtige mod alverdens former for angst, og det gælder bestemt også for tandlægeskræk. Så er du rigtigt ramt, så kan du med fordel vælge en klinik med en psykolog.

Her kan psykologen så bistå tandlægen, så du får den helt rette støtte i den svære situation. Og det vidner samtidig om, at denne klinik tager din lidelse meget seriøst, hvilket i sig selv er med til at give dig tryghed.

Mød udhvilet på til tandlægen

På dagen for tandlægebesøget skal du møde udhvilet og rolig op, så du skal ikke ræse af sted til tandlægen lige fra et hektisk møde på jobbet.

Kan du tage en fridag, så er det bedst, men ellers planlæg nogle rolige aktiviteter denne dag. For det hjælper nemlig meget, hvis stressniveauet ikke er for højt, når du møder op hos tandlægen.

Ellers kan denne stress nemlig være med til at forværre din tandlægeskræk, da den er med til at øge den samlede belastning. Hvorimod du kan klare mere, hvis du møder rolig og udhvilet på til tandlægen.

Og sørg for at vær lidt god ved dig selv, så du kan planlægge noget hyggeligt til om aftenen efter tandlægen. Så begynder du nemlig at forbinde tandlægebesøget med noget positivt, som så igen kan hjælpe dig af med din tandlægeskræk.

Samtale er godt

Det er altid godt at tale om ens problemer og udfordringer, da du får gjort det hele mere virkeligt og ligetil. Når man går med en masse bekymringer i hovedet, så har de det med at vokse.

Derimod bliver angsten ofte mindre, så snart man er i stand til at tale om den med andre. Bare det at få det sagt, kan være med til at starte en helbredende effekt.

Betro dig derfor til dine nærmeste venner og familie om din skræk, og tag en lang og god snak med dem om tingene. Jo mere detaljeret du kan tale om det, jo bedre vil det være for din tandlægeskræk.

I samarbejde med: http://presserummet.dk/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *